
Kartoffelboller er til dig, der elsker lyse, bløde boller, med en let-sej skorpe, der holder sig lækre i flere dage.
Jeg lavede ofte kartoffelboller for år tilbage. Jeg forstår ikke helt, hvordan jeg nogensinde kunne glemme, hvor fantastisk en bolle det er! Det er virkelig nogle lækre boller.
Jeg synes ofte at boller med grøntsager holder sig saftige i længere tid, så det er der i en del af mine opskrifter. Prøv også mine spinatboller, rødbedeboller og gulerodsboller. Alle slags holder sig lækre i flere dage.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørn-mor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂


Kartoffelboller
Ingredients
- 5 dl vand
- 25 gram gær
- 2 tsk sukker
- 1 æg
- 2 spsk olie
- 4 kartofler, kogt og most ca 360 gram
- 2 dl havregryn
- 600 gram hvedemel
- 2 tsk salt
Instructions
- Opløs gær i lunkent vand.
- Tilsæt sukker, æg, olie, kartofler og havregryn.Rør det let sammen med skeen.
- Tilsæt mel og salt.
- Rør dejen sammen på en røremaskine.
- Stil dejen til hævning et lunt sted i 1 time.
- Sæt bollerne på bageplade ved hjælp af 2 spiseskeer.Dyp skeerne i vand, og placer 9 klumper dej på 2 bageplader.
- Lad brødene efterhæve imens du varmer ovnen op.
- Bag bollerne ved 220° varmluft i 15 minuttet.
Det ser dejligt ud – jeg glæder mig til at følge dig❤️
Hej Birthe
Mange tak – du er mere end velkommen!
Vh Jeanette