Kløben er en sønderjysk julekage. Den kan laves med forskelligt fyld i dejen – eksempelvis sukat, rosiner, mandler, kandiseret appelsin og som her med marcipan.
Jeg er først stødt på kløben i mit voksenliv. Inden jeg mødte Niels, der er fra Sønderborg, havde jeg aldrig hørt om dette julebrød. Men for ham hører det julen til, så de første år vi var sammen, var det et must at komme omkring en alsisk bager efter dette brød. Nu har jeg selv bagt det et par gange, og jeg er endelig landet på en opskrift, der er godkendt af sønderjyden i husstanden.
Hvad der puttes i dejen af fyld er der ikke et klart svar på, da selv bagerne i Sønderjylland laver det forskelligt. Nogle steder kan man vælge mellem marcipan eller rosiner, andre steder bruges der også både sukat og mandler. Det er altså et brød, hvor du selv kan bestemme fyldet.
Kløben minder lidt om et stykke sødmælksfranskbrød med marcipan i midten. Det er sødt, blødt og smager dejligt. Det serveres med smør.
Af andre julekager kan du også lave et honningbrød eller mine juleboller.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
Kløben
Ingredienser
Dejen
- 250 gram sødmælk
- 100 gram creme fraiche
- 50 gram gær
- 80 gram sukker
- 1 citron skallen heraf
- 1 æg
- 750 gram hvedemel
- 1 tsk salt
Kløben
- 240 gram marcipan Det er nok til at der kommer marcipan i begge brød
- 1 æggehvide
- flormelis
Sådan gør du
Dejen
- Opvarm sødmælk og creme fraiche til lillefinger-temperatur.
- Opløs gær og sukker heri.
- Riv skallen af en citron og tilsæt det.
- Tilsæt æg, hvedemel og salt. Ælt dejen sammen på en røremaskine.
- Tilsæt blødt smør og lad dejen ælte til den er fin og glat.
- Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 1 time.
Kløben
- Rul dejen ud på et let meldrysset bord.Den skal være 50×30 cm.På det længste led, dejes dejen på midten (så du får to brød ud af opskriften).
- På hver af de to stykker dej, gør du nu følgende:Afmærk dejen i tredjedele.På det midterste stykke, placerer du 60 gram marcipanen i venstre side.Fold den første tredjedel ind over.Placer yderligere 60 gram marcipan på højre halvdel af det stykke, du lige har foldet ind over.Fold den tredje tredjedel henover, så brødet lukkes om marcipanen.(Se billederne herunder, hvis du er i tvivl om, hvordan det skal foldes)
- Placer brødet på en bradepande med bagepapir.Det det med det sidst foldede stykke ned af.
- Lad brødet hæve i 30 minutter.
- Pensl med æggehvide.
- Bag brødet i midten af ovnen ved 180° over/under varme i 30 minutter.
- Drys brødet med flormelis.Drys første gang lige når dit kløben kommer ud af ovnen, og igen når det er afkølet.
Noter
Hvordan du folder dit kløben brød
Vil du følge med på de sociale medier? Jeg er at finde på flere platforme, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil følge med! Det er mega fedt at udvikle opskrifter, og det er endnu federe, når jer søde følgere kan bruge opskrifterne og få glæde af dem. Du kan hjælpe mig med at få mine opskrifter ud til endnu flere, ved at like, kommentere og dele de opskrifter du selv har glæde af. Det vil gøre mit lille projekt endnu sjovere <3 Facebook - her deler jeg de opskrifter, der allerede ligger klar på bloggen. Det er et godt sted at følge med, hvis du ønsker løbende inspiration. Hvis du interagerer på opslagene med likes, kommentarer eller delinger, så vil mine madbilleder fortsætte med at dukke op i dit nyhedsfeed. Instagram - min instagram er mit daglige redskab. Her deler jeg i mit feed madbilleder, mens min story handler om både madlavning, processor, opskriftsudviklingens afprøvninger, mit hverddagsliv og små indslag med mine børn og vores familieliv. |
Pinterest - her bliver det smart! På Pinterest kan du finde et hav af opskrifter fra både mig og alle andre. Du kan lave en "pin" og gemme alle opskrifter du gerne vil afprøve på dine egne oprettede opslagstavler. På den måde får du din egen lille private opskriftssamling. Reklamelink |
Skriv et svar