
Simpelt og dejlig smagsfuld! Spaghetti Carbonara er en skøn pastaret, der er nem at lave og som kan spises af både store og små. En god carbonara går man ikke galt i byen med. Den består primært af spaghetti, bacon og ost – det er altid godt!
Jeg har også en opskrift på en spaghetti carbonara med grøntsager i. Den hedder grøn carbonara og den er til dig der gerne vil bibeholde smagen af carbonara, men samtidig godt vil have lidt grøntsager med i retten.
Vi elsker pastaretter herhjemme, og der findes så mange forskellige måder at servere sin pasta på. Du kan også give dig i kast med Pasta med grønkål og One pot Chorizo.
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her, du kan få et indblik i, hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂


Spaghetti carbonara
Ingredienser
- 250 gram bacon
- 500 gram spaghetti brug gerne det friske fra kølerdisken
- salt
- olie
- 100 gram parmesan friskrevet
- 50 gram mozzarella revet fra pose
- 3 æg
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Steg bacon på en stor pande.
- Kog pastaen i let saltet vand med lidt olie.
- Riv parmesanen og bland halvdelen af det med mozzarella og æg.Tilsæt en god mængde friskkværnet peber.
- Når baconen er sprød, løftes spaghettien direkte fra gryden og over på panden. Der må godt komme noget vand med, derfor skal vandet ikke hældes fra først.
- Hæld æggeblandingen over pastaen og rør godt rundt i det.Tilsæt evt. lidt mere pastavand.
- Smag til med friskkværnet peber.
- Fordel den sidste halvdel af parmesanosten over pastaretten og server.
Noter

Skriv et svar