
Rabarbermuffins med marcipan og hvid chokolade – sælger de ikke lidt sig selv? 😀
Det er i hvert fald mega lækkert!
Herhjemme elsker alle mand rabarber. I løbet af sommerhalvåret får vi, udover rabarbermuffins, også lavet rabarberkage med kokos og rabarbercrumble. Men den lækre grøntsag kan også bruges i salater og til marmelade. De rabarber vi ikke når at bruge, bliver skåret i stykker og pakket i fryseren, og så er laves der ellers rabarberkompot hele vinterhalvåret, som bruges ovenpå havregrynene om morgenen. Det er så lækkert.
Har du et eller andet fantastisk du bruger rabarberen til? Så smid gerne en ide til inspiration herunder!
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Rabarbermuffins med marcipan og hvid chokolade
Ingredients
- 200 gram blødt smør
- 200 gram sukker
- 3 æg
- 250 gram hvedemel
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 tsk bagepulver
- 100 gram marcipan
- 100 gram hvid chokolade
- 250 gram rabarber
- perlesukker
Instructions
- Pisk blødt smør og sukker sammen.Tilsæt æggene ét af gangen og pisk til godt sammen.
- Bland mel, vaniljesukker og bagepulver i en stor skål.
- Skær marcipan, chokolade og rabarber i små tern og vend det rundt i melet.Du kan med fordel arbejde med en frossen marcipan.
- Hæld melblandingen over i æggeblandingen lidt af gangen. Vend det rundt til alt er blandet sammen.
- Fordel dejen i 16 store muffinsforme. De skal fyldes 2/3 op.Drys med perlesukker.
- Bag dine muffins i nederste halvdel af ovnen ved 175° varmluft i 25 minutter.
Skriv et svar