
Vanilje- og kokosgrød med chia er en nem og lækker morgenmad. Grøden ligger en god bund, som er med til at give mæthed og energi til dagen. Jeg elsker havregrød fordi man med få ingredienser, kan lave et utal af forskellige variationer. Jeg er blevet “havregrøds-fan” efter jeg begyndte at lave det til mine børn. Jeg laver gerne en stor portion basisgrød af gryn og mælk, og herefter kan hver især selv tilføje den smag og topping, man er til den enkelte morgen. Hvis jeg kun skal lave en enkelt portion, så jeg koger jeg det hurtigt sammen i mikroovnen.
Denne vanilje- og kokosgrød er med chiafrø der indeholder en masse gode ting, og vaniljesukker der giver lidt sødme. Du kan toppe grøden med lige det du har lyst til. På billedet har jeg toppet min grød med hjemmelavet æblekompot og kakaogranola.
Jeg har en del morgenmadsopskrifter med havregyn. Det tæller blandt andet havregrød, bagt grød og overnight oats. Du kan finde inspiration i listen herunder, eller tjekke min samling af morgenmad og tilbehør her.
- Moccagrød med blåbær
- Bagt havregrød med hindbær
- Kakaogrød med appelsin
- Overnight oats med vanilje og jordbær
- Bagt grød med æble
Det vil glæde mig, hvis du vil følge med på Instagram. Her deler jeg daglig inspiration. Det er også her du kan få et indblik i hvem jeg er, mit liv som småbørnsmor, diabetiker og min madlavning generelt. Jeg håber vi ses 🙂
[wptb id=5703]Vanilje- og kokosgrød med chia
Ingredienser
- 1 dl havregryn
- 1 spsk chia
- 1 spsk kokosmel kan udelades
- ½ tsk vaniljesukker
- 2,5-3 dl mælk
Sådan gør du
- Bland gryn, chia, kokos og vanilje i en dyb tallerken.
- Tilsæt mælken og rør rundt.
- Opvarm grøden 2-3 minutter i en microovn.
Skriv et svar